I Athen vandrer jeg byens gader tynde og studerer ikke bare kirker, ikoner og museer, men også den graffiti og gadekunst, som jeg vilkårligt møder på min vej. På den nordlige side af Akropolis i det område, der hedder Anafiotika, finder jeg en dag et stykke poetisk gadekunst, som på mere end én måde adskiller sig fra normen.
"The lady with the basket hat"
Billedet forestiller en farvestrålende kvindefigur med en flettet kurv som hovedbeklædning, deraf kaldenavnet "The lady with the basket hat". Hun har kæmpestore hænder og en knaldrød neglelak, der matcher den ditto røde læbestift, der udgår som en stråle fra hendes læber. Støvletterne er ikke ens, men dog stilmæssigt fra samme periode, måske slutningen af 1800-tallet.
Hendes "krop" eller klædedragt er et stort abstrakt farveorgie, domineret af røde og blå nuancer. Penselstrøgene er hurtige, brede og heftige, hvilket får dragten til at vippe og vibrere, som var det strudsefjer, der udgik fra hendes skuldre. Signaturen ved hendes venstre fod er rød, knaldrød.
For mig er hun lige dele elegant, underholdende, surrealistisk, feminin og ikke mindst stærk i sit udtryk. Og i den henseende er hun et yderst velkomment og forfriskende indslag i byens offentlige galleri for gadekunst, der i hovedreglen er larmende, bastant og tilnærmelsesvis aggressiv. De nære omgivelser med smalle gyder, hvidkalkede huse og blomstertræer fremhæver nu også fint billedets nostalgiske træk.
Jeg har efterhånden fået en del erfaring med gadekunst og de mange forskellige udtryk, der eksisterer inden for dette særlige felt, så jeg ved, at der er kunstnere, der udelukkende laver plakatkunst eller papirkunst, som de klistrer op på byens mure. Billederne kan såmænd godt være ret store og brede sig over flere kvadratmeter. Vind og vejr har det dog med at tage livet af dem forholdsvis hurtigt, hvis ikke uvorne forbipasserende har fundet et løst hjørne og revet plakaten i stykker. Det mest traditionelle udtryk indenfor gadekunsten er dog stadig spraymaling, hvormed kunstnerne kan skabe de mest utrolige illusioner. De billeder, der er malet med akrylmaling og pensler, er dem, jeg finder mest fascinerende. De er enten figurative eller gengiver geometriske mønstre. Men det billede, jeg nu har fundet nord for Akropolis, blander forskellige teknikker på en hidtil uset måde. Og de malede dele er helt abstrakte.
Rent teknisk er det en collage, der både består af påklistrede papirudklip og abstrakt malede områder. Papirudklippene er alle sort/hvide print af vintage-tegninger, måske fra dameblade eller modemagasiner. Den malede del er domineret af rene stærke farver, gerne primærfarverne rød, blå og gul i en abstrakt blandingsteknik, jeg ikke tidligere har set. Kombinationen af de to teknikker giver billedet et kontrastfyldt udtryk, hvor modsætningerne komplementerer hinanden på fornemste vis. Udklippenes grafiske udtryk, spinkle streg og indrammende konturstreger er en kontrast til de farverige, brede og diffuse penselstrøg, der udgør figurens krop. Overordnet er billedet både figurativt og abstrakt, nostalgisk og moderne, grafisk og farverigt, fast og løst, afgrænset og åbent i sin form.
Tilfældet vil, at jeg mindre end en måned senere befinder mig ved det selvsamme billede. Denne gang er jeg i selskab med kunstneren, Anna Dimitriou, da hun restaurerer billedet, der er begyndt at gå i opløsning. Men det er en helt anden historie.
Foto: Helene Lykke Evers