Kejserlig mosaikkunst

Vender man blikket mod ikonerne i pendentiverne og nichernes hvælvinger, så er man ikke et øjeblik i tvivl om, at det er kejserlige midler, der har bekostet dem. For det første er ikonerne ikke malet, men fremstillet af mosaikstifter, hvilket i sig selv er en kostelig affære, både tidsmæssigt og materialemæssigt. Dertil kommer, at der ikke er sparet på guldstifterne, der selvfølgelig først og fremmest dækker baggrunden eller himmelrummet bag figurerne. Men figurernes klædedragter og andre detaljer er også rigt dekoreret med guldstifter.

Nea Moní

I den ikon, der fremstiller motivet anastasis eller nedfarelsen til dødsriget, ser man i midten Kristus hive Adam op af en åbenstående kiste. Bag Adam står Eva med tildækkede hænder og bag hende andre frelste sjæle. Den traditionelle højglanseffekt er i både Kristi mørkeblå dragt og i Evas røde dragt fremstillet af guldstifter fremfor en kontrasterende farvenuance.

Kristus er lige braget gennem porten til dødsriget, og de to døre ligger sammen med hængsler og lås under hans fødder. Selv dørene er dekoreret med guldornamentik. Man er heller ikke i tvivl om øjeblikkets dramatik, da et stykke af Kristi klædedragt endnu hænger frit i luften. Korsets arme i Kristi gyldne korsglorie er hver især dekoreret med fire stifter af formodentlig perlemor og en rød rudeformet figur, der minder om en rubin.

Nederst til højre er der et stykke grøn natur med blomster med gyldne stængler. Bjergene bag figurgrupperne må være enhver guldgravers drøm. De fremstår nemlig, som var de bjerge af det pureste guld.

På traditionel vis står de gammeltestamentlige konger David og Salomon i venstre side og venter spændt. Deres glorier er ikke gyldne, men farverige. De er fyrsteligt klædt og bærer gyldne kroner, der er rigt smykket med, hvad der ligner, perler og ædle stene. Foruden denne umiddelbare overflod af guld og angivelsen af andre kostbare materialer såsom perler og ædle stene, er der endnu et tegn på, at ikonerne er bekostet af kejserlige midler.

Detaljeringsgraden er utrolig stor. De mosaikstifter, der er anvendt til ansigter og hænder, er betydeligt mindre end de øvrige stifter. Dermed bliver det muligt at lave skyggeeffekter og detaljer som øjne med stor præcision. De små stifter følger tillige ansigtets konturer, hvilket er med til at give ansigterne plasticitet. 

Traditionelt set er kong David skildret som en ældre herre med hvidt skæg, mens kong Salomon er fremstillet som en yngre mand uden skæg. I mosaikken i Nea Moní har begge konger skæg. Måske billedet af kong Salomon også er et portræt af kejser Konstantin IX Monomachos, der har bekostet opførelsen af Nea Moni klosteret?

Foto: Helene Lykke Evers

Kong David og kong Salomon, Hosios Loukas nær Delfi. Foto: Wikimedia Commons/Hosios Loukas

Kong David og kong Salomon, Nea Moní klosteret, Chios. Foto: Helene Lykke Evers

Kejser Konstantin IX Monomachos, Hagia Sophia, Istanbul. Foto: Wikimedia Commons/Hagia Sofia