Fremragende visuel formidling
Museum of Cycladic Art i Athen ►►►►►
Jeg har flere yndlingsmuseer i Athen. Hvert museum kan noget helt særligt. Museum of Cycladic Art repræsenterer for mig fremragende visuel formidling, og jeg glæder mig altid til at gå på opdagelse, både i den faste samling af kykladisk kunst fra tidlig bronzealder og traditionel antik græsk kunst, såvel som i de forskelligartede særudstillinger, som museet også rummer.
Museet har til huse i to bygninger, der er forbundne af en overdækket passage. Den ene bygning er en 1800-tals herskabsbolig i neoklassicistisk stil. Det er her museet viser sine større særudstillinger med kunst af mere moderne karakter fordelt på to etager. I øjeblikket er der en tankevækkende udstilling med titlen “Mike Kelley: Fortress of Solitude”, der viser eksperimenterende skulpturer, malerier, fotografier og installationer af den nu afdøde amerikanske kunstner Mike Kelley.
Foto: Mike Kelley: Fortress of Solitude, Museum of Cycladic Art.
I den tilstødende moderne udstillingsbygning er der i stueetagen mindre særudstillinger, der gerne relaterer sig til den permanente samling af kykladisk kunst og antik græsk kunst. I øjeblikket er der en særudstilling med titlen “MONEY. Tangible symbols in ancient Greece”.
Det er også her på stueetagen i den moderne bygning, at man finder museets butik og café, hvor man i anledning af særudstillingens monetære tema har valgt at dekorere loftet med et utal af gyldne strimler, der virrer i luften. Den visuelle formidling er ikke kun forbeholdt udstillingssalene. Den finder også vej ud i butik og café på en både visuel og håndgribelig måde.
Foto: Loftet i museets café med gyldne strimler i anledning af udstillingen "MONEY".
Jeg er indrettet sådan, at jeg ikke kan koncentrere mig om den konkrete udstilling, medmindre jeg har et overblik over, hvor stort museet er, hvor jeg finder hvad udstillingsmæssigt, og hvordan museet generelt er indrettet. Jeg vil nødigt bruge al min energi i det første udstillingsrum, hvis det viser sig, at den fjerneste ende er den mest interessante. Så bortset fra denne hang til kontrol, så handler det også om, at jeg gerne vil kunne fordele min opmærksomhed på en hensigtsmæssig måde.
På Kyklademuseet er den permanente samling fordelt på fire etager, hvor hver etage fokuserer på et bestemt tema. Jeg starter mit besøg i den fjerneste ende, nemlig på fjerde etage, hvor temaet er antikkens græske kunst med fokus på forskellige scenarier fra dagligdagen sådan som den tog sig ud for almindelige mennesker i antikken.
Allerede ved indgangen bliver min nysgerrighed vakt. Selve udstillingerummet er i sin grundform et langstrakt rum, hvor antikkens kunstgenstande er udstillet i montre langs væggene. I midten af rummet er der placeret en række skillevægge med figurative billeder hentet fra de udstillede genstande, og på den bagerste væg kører en film, der har en instrumental lydside. Skillevæggene, billederne projiceret på gulvet, filmen og lyden danner tilsammen en teatralsk kulisse, der virker indbydende på mig. Jeg bliver nysgerrig efter at gå på opdagelse. Skillevæggene har også en praktisk funktion, idet de inddeler det store udstillingsrum i mindre rum, hvor hvert montre iscenesætter et hverdagstema, såsom børnopdragelse, atletik, hygiejne eller religiøs praksis.
Foto: Udstillingen "Ancient greek art - scenes from daily life in antiquity".
Nu til sagen, nemlig den fremragende visuelle formidling. På denne etage er der i alt udstillet 142 genstande, der er fordelt i ni montre, der hver især omhandler et specifikt tema. Bagvæggen i de enkelte montre er et fotografi, der viser mennesker i forskellige situationer, mens de bruger nogle af de genstande, der er udstillet i montret. Det særlige er, at genstandene er placeret dér, hvor de optræder i fotografiet, så det ser ud som om, personerne i fotografiet bruger de udstillede genstande. Ikke billedet af genstanden, men den fysiske genstand. Figurerne i fotografierne agerer forhistoriske stemmer, der fra en fjern tid viser os beskuere lige nu og her, hvordan genstandene kunne have været anvendt i en konkret situation. Vi får dermed oplyst, hvordan man holder på tingen, hvor stor den er i forhold til vores egen krop, hvornår man bruger den, og hvorfor man bruger den. Dens anvendelse bliver ikke forklaret for os i en lang ordrig tekst, der er skrevet med alt for små bogstaver i et sprog, vi ikke forstår på et skilt i en forkert farve, der tilmed er dårligt belyst. Nej, se, føl og forstå. Genstandene er ikke blot udstillet for vores synsbegærs skyld. Ej heller som historiske genstande, der indgår som perler på en snor i en større faglitterær fortælling. De er udstillet, fordi de er brugsgenstande, der har været brugt af mennesker som os, blot for adskillige hundrede år siden.
På fotografiet står en kvinde med en skrigende unge på armen. I hånden holder hun datidens sutteflaske, mens storebror bruger en klokke som rangle. Det er fremragende visuel formidling.
Der er dog mulighed for at finde faktuelle informationer om de udstillede genstande. Men også her er der i den grad fokuseret på visuel formidling. Genstandene er unummererede, hvilket jeg synes er fuldstændig, absolut, helt og aldeles vidunderligt! Når museer udstiller flere genstande i det samme montre, så er det ret almindeligt, at hver genstand får tildelt et tal, så man kan finde oplysninger om den konkrete genstand ved at finde genstandens tvillingetal på et tilhørrende skilt. Men her er der ikke noget tal ved genstandens fod, hvilket dels giver mig mulighed for at opleve den konkrete genstand uden at blive visuelt og ikke mindst mentalt forstyrret af dette tal, der med dets blotte tilstedeværelse opfordrer mig til straks at finde dets tvilling på et skilt med yderligere oplysninger. Dels er jeg fri for, at selve jagten efter genstandens tvillingetal bliver en frustration i selv sig, når det efter længere tids søgen går op for mig, at tallet slet ikke fremgår af skiltningen. Dette er sket alt for ofte den seneste tid. Hvis jeg vil vide mere om den udstillede genstand i nærværende udstlling, så skal jeg blot finde billedet af genstanden. Det er fejlsikker formidling. Og for alle os, der orienterer os visuelt og rumligt, er det en befrielse hurtigt og nemt at kunne finde vej til de rette informationer.
På de ovenstående fotografier handler det om brugen af genstande i en religiøs kontekst, og genstandene er udstillet side om side på en neutral hylde. I bunden af montret er der skilte med billeder af de udstillede genstande med tilhørende oplysninger. Under denne række af skilte finder man en uddybende rammefortælling, der indsætter de enkelte genstande i en større sammenhængende fortælling. Denne fortælling står dog ikke alene, men er stort og flot illustreret med farverige tegninger. Igen er jeg fuld af begejstring. Billeder frem for numre, og en rammefortælling, der er rigt illustreret. Så bliver det bare ikke meget bedre.
Den opmærksomme læser vil på nuværende tidspunkt være klar over, at der stadig er tre etager i den permanente samling, som jeg endnu ikke har beskrevet. Jeg vil gøre det kort. På tredje etage omhandler udstillingen antikkens kunst og kultur på Cypern, mens det på anden etage gælder antikkens græske kunst under titlen “En historie i billeder”, hvilket i sig selv er en ret vidunderlig titel. Det er ved indgangen til denne udstilling, at man finder ovennævnte citat.
Det er på første etage, at man finder den mest vidunderlige udstilling af kykladisk kunst fra tidlig bronzealder. Der er her tale om kunst, der er knap 5000 år gammel. Det er historisk vingesus, så det batter! Og formidlingen af den er formidabel med forklarende tekster til relevante spørgsmål som "What were they used for?", "Were figurines painted?" og "How did they make the figurines?" for blot at nævne nogle få eksempler. Som nysgerrig museumsgæst får man svar på de mest oplagte spørgsmål, der tilmed er illustreret med forklarende billeder. Hvis jeg skal anmelde Museum of Cycladic Art for deres formidling, så får museet det maksimale antal, nemlig fem ud af fem play-tegn.
Museum of Cycladic Art ►►►►►
Foto: Helene Lykke Evers
Foto: Med mindre andet er angivet, så er fotografier anvendt på denne side taget af Helene Lykke Evers.