Byzantinske kirker i Athen

Agia Aikaterini, 1000-tallet

Agia Aikaterini ligger lige ved siden af Det Danske Institut i Plaka, og udsigten fra tagterrassen på instituttet giver et fint overblik over kirken, der ligger et par meter under gadeniveau. Den bagerste del af kirken omkring apsis er dækket af stilladser, men jeg har endnu ikke set nogen arbejde på kirken, så restaureringen er givetvis gået i stå.

Den byzantinske kirke var oprindeligt en traditionel korskuppelkirke med en høj kuppel, hvilket er typisk for de byzantinske kirker i Athen, men set oppefra er det tydeligt, at kirken er blevet udbygget betragteligt.

Som det ofte er tilfældet, er den eksisterende kirke ikke den første hellige bygning opført på dette sted. I antikken lå her et tempel opført til gudinden Artemis, og man kan stadig se ruinerne efter det på området foran kirken. Den første kirke på stedet blev sandsynligvis opført allerede i 400-tallet og var dedikeret til Sankt Theodosios.

Den byzantinske kirke fra 1000-tallet overtog dedikationen og fik først sit nuværende navn i 1767, da den blev overtaget af Sankt Katharina klosteret på Sinai. Kirken har siden været navngivet efter Sankt Katharina. Historien fortæller, det var præster fra Sinai, der plantede palmetræerne på området omkring kirken, så området idag fremstår som en lille oase midt i byen.

Kirkens indre fremstår lige så sammensat som dens ydre. Her er nyt og gammelt side om side. Rummet er dog ret overskueligt, og trods afspærringer kan man godt bevæge sig rundt i kirkerummet. På væggene er der malerier fra slutningen af 1800-tallet. Der er også en ikonostase, der består af en enkel billedrække, men samtlige ikoner er dækket af sølvafskærmninger, så den fremstår funklende ny. I kirken finder jeg selvfølgelig flere ikoner på pulte og i billedaltre, der forestiller Sankt Katharina.

Der er dog én ting, der er ret bemærkelsesværdig, nemlig de mange dekorationsæg på størrelse med strudseæg, der hænger i bunden af lysekronerne. Jeg har ikke tidligere set så mange dekorationsæg samlet på ét sted, eller jo. I hovedkirken i klosteret på Sinai. Så det er givetvis præster fra Sankt Katharina klosteret, der har været med til at bestemme udsmykningen af kirkerummet. Den æggeformede dekoration er et opstandelsessymbol.

I kirken skulle der også være hellige relikvier af Sankt Polydoros af Cypern, Sankt Athanassios af Persien og Sankt Tryphon. Det var præsten Cyrilos Psylas, der medbragte disse fra Efesos i 1922, da han i forbindelse med folkeudvekslingen efter den græsk-tyrkiske krig blev fordrevet til Grækenland. Men relikvierne er ikke udstillet, så måske de er blevet flyttet til en anden kirke?

Kirkens festdag er den 25. november, hvilket er Sankt Katharinas navnedag.

Agios Nikolaos Rangavas, 1000-tallet

Agios Nikolaos Rangavas var oprindeligt en traditionel lille korskuppelkirke med en høj kuppel. Denne kirke er siden blevet sammenlagt med sidekapellet dedikeret til Agia Paraskevi og udvidet med en forhal, narthex, og klokketårn mod vest, så kirken i dag fremstår som et arkitektonisk patchwork-tæppe.

I slutningen af 70'erne undergik kirken en omfattende renovering, hvor man afdækkede flere af de originale bygningsdele, såsom kuplen og dele af den nordlige væg, der er udført i en såkaldt cloisonné teknik, hvor hver af de tilhuggede firkantede sten er indrammet af smalle brændte lersten. Det giver et celleagtigt udtryk. Kigger man godt efter, er det muligt at finde spolier i murværket fra ældre bygninger og dekorative kufiske skrifttegn skrevet med smalle brændte lersten. 

Den byzantinske kirke er formentlig opført i midten af 1000-tallet som et privat kapel dedikeret til Sankt Nikolaos tilhørende den aristokratiske Rangavas familie, deraf kirkens navn, Agios Nikolaos Rangavas.

Kirkens festdag er sandsynligvis den 6. december, hvilket er Sankt Nikolaos' navnedag.

Agioi Anargyroi

Agioi Anargyroi er ikke en byzantinsk kirke, men den er vigtig! Det er nemlig hertil, den hellige ild fra Gravkirken i Jerusalem bliver bragt i forbindelse med påsken. Jeg har kun én gang oplevet påsken i Athen og var så heldig at stå i forreste række på pladsen ved kirken, da ærkebiskoppen ankom i fuldt ornat med den hellige ild i en stor lanterne ved otte-tiden om aftenen.

Efter ankomsten til Athens lufthavn bliver den hellige ild fløjet til 17 forskellige destinationer i Grækenland, hvorfra den bliver fragtet videre til alle øerne, så hele Grækenland er klar til den hellige lysmesse ved midnat. Her i Athen ankommer den hellige ild først og fremmest til denne kirke, der siden midten af 1700-tallet har hørt under patriarkatet i Jerusalem.

Metamorphosis tou Sotera, 1300-tallet

Metamorphosis tou Sotera er en meget lille kirke beliggende på den nordlige side af Akropolis. Navnet betyder noget i retning af "Frelserens Transfiguration", og teologisk set må det henvise til "Forklarelsen på bjerget", hvor Jesus viser sig for tre af sine disciple i sin "forklarede" eller guddommelige form. Den lille kirke bliver også kaldt "Sotirakis", hvilket betyder "lille frelser" på grund af dens minutiøse størrelse.

I sin grundform er kirken en såkaldt korskuppelkirke med en kuppeltype, der er traditionel for de byzantinske kirker i Athen. Kuplen består af en høj tromme med smalle vinduer og bærer en proportionelt tilsvarerende høj, hvælvet kuppel. I murværket er der flere steder gjort brug af bygningsdele, der stammer fra ældre bygninger. Disse kalder man spolier, og da de ofte er dekorerede med figurer, mønstre og inskriptioner, kan de være med til at datere de bygninger, hvori de indgår. Nederst til højre for hoveddøren er der anvendt et aflangt stykke marmor, hvorpå der er en stiliseret blomst og et ligebenet kors. Størrelsesmæssigt, formmæssigt og figurativt ligner denne spolie en del af en tværgående bjælke i en korskærm.

Jeg har endnu ikke oplevet, at kirken har været åben, men ikke desto mindre er den lille kirke abolut et besøg værd, fordi den, ret usædvanligt, endnu fremstår intakt.

Panagia Pantanassa, 900-tallet

Kirkens indre fremstår ret kaotisk, og det er desværre ikke tilladt at fotografere. Allerede et par meter inde i kirken er der sat afspærringer op, så man ikke kan bevæge sig rundt i kirkerummet. Af samme grund er der heller ingen stole, hvor man kan sidde og forsøge at danne sig et overblik eller stjæle sig til et fotografi.

Panagia Pantanassa er en tre-skibet basilika, hvor midterskibet bærer et tøndehvælvet loft, der mod øst såvel som mod vest ender i en niche med to pendentiver, hvilket er ret usædvandligt. Billedprogrammet er også usædvanligt og er ikke oprindeligt. Det tøndehvælvede loft er inddelt i tre felter med forskellige motiver. Over indgangen er der et stort øje, så helligåndsduen og sidst Kristus Pantokrator.