Elsker du at gå på kunstmuseum, men savner redskaber til at få endnu mere ud af kunsten, som du oplever på dine museumsbesøg? Så er dette kursus lige noget for dig. På dette kursus får du en række konkrete analytiske redskaber, der er med til at spidse dine øjne og din opmærksomhed, så du bliver endnu bedre rustet til at gå på kunstmuseum. Hvilken historie ønsker museet at fortælle? Hvordan har museet iscenesat kunstværkerne? Hvilken type udstilling er det? Hvordan formidler museet kunstværkerne? Kurset består dels af teoretiske oplæg, dels af praktiske øvelser, hvor vi analyserer vidt forskellige typer af kunstværker i en museal kontekst.
Sidste gang besøger vi en aktuel kunstudstilling, hvor vi i fællesskab har mulighed for at afprøve de nye redskaber i virkeligheden.
KUNSTHISTORIE - Kunsten at gå på museum
Introduktion til kursets indhold, undervisningsmetode og praktik
Museet som ramme
Museet, udstillingen og kunstens historie i grove træk
Formalanalysen - fokus på kunstværkets formelle udtryk
Heinrich Wölfflins fem begrebspar
Betydningsanalysen - fokus på kunstværkets betydnning
- Erwin Panofskys ikonologiske model
- Den semiotiske model ved Charles Sanders Peirce og Roland Barthes
Udstillingsanalysen, der undersøger kunstværket i dets fysiske og aktuelle kontekst
Museumsbesøg
Man kan analysere et kunstværk på mange forskellige måder:
En formalistisk analyse beskæftiger sig med værkets udtryk, selve formsproget.
En ikonografisk analyse beskæftiger sig med værkets betydning.
En socialhistorisk analyse undersøger, hvad genstanden har været brugt til, og hvordan folk har opfattet det historisk set.
En feministisk analyse siger noget om kønnede magtstrukturer.
Når du undersøger et værk, så beskriv det kort og præcist. Brug dine egne ord. Sæt kun ord på det, du kan se – ikke det, du ved eller føler. Du skal ikke dømme eller bruge værdiladede ord som grim eller pæn. Du skal forsøge at være objektiv.
Eksempler på spørgsmål du kan stille, når du anvender den formalistiske analysemodel:
Førstehåndsindtryk:
Hvad er der mest af? Hvad ser du først? Beskriv kun, hvad du ser og oplever, ikke hvad du føler, tror eller allerede ved om værket.
Billedlæsning:
Vi læser gerne billedet fra venstre mod højre. Hvordan bliver vi ledt rundt i billedet af linjer, former, farver, lys og blikretninger?
Medielogik:
Et maleri, et fotografi eller en videoinstallation er gerne to-dimensionel, en skulptur tre-dimensional, en rum-installation en totaloplevelse. Undersøger eller udfordrer kunstværket de traditionelle dimensioner? Har skulpturen en “forside”? Virker maleriet tre-dimensionelt “illusionistisk”? Er videoen “rumlig”? Bruger installationen de eksisterende rum, eksempelvis Cisternerne?
Komposition:
Hvordan er billedets delelementer arrangeret i forhold til hinanden?
Højre venstre side:
Er der flest elementer i højre eller venstre side? Hvis der er “overvægt” i højre side, er der så et “anker” i venstre side?
Forgrund, mellemgrund, baggrund:
Hvilke elementer er placeret i forgrunden, mellemgrunden og baggrunden?
Symmetri:
Er billedets elementer ligeligt placeret på billedfladen omkring en symmetriakse?
Det gyldne snit:
Er der nogle billedelementer, der er forskudt i forhold til midtaksen, så de får særlig opmærksomhed?
Diagonal:
Er billedet komponeret omkring en eller flere diagonallinjer, der følger læseretningen?
Trekantskomposition:
Er billedet komponeret omkring tre linjer, der danner en trekant, der enten skaber ro eller dynamik i billedet?
Cirkelkomposition:
Er billedets elementer placeret på billedfladen, så de danner en cirkel? Eller en retningsbestemt oval?
Linjer og former:
Er billedet domineret af vertikale, horisontale, diagonale eller bølgende, organiske linjer eller former?
Kontur
Er der brugt markante konturer omkring figurerne i billedet? Eller er overgangene slørede?
Detaljer:
Er billedet så detaljeret, at du fornemmer genstandenes materialitet?
Er der fokus på genstandenes overflade?
Tyngde:
Er der slagskygge og lysindfald i billedet, der giver billedets elementer tyngde?
Lys:
Er der en naturlig eller kunstig lyskilde i billedet? Eller ser vi blot lysets effekt på billedets elementer? Er der en ensartet belysning i billedet? Er alle elementer underlagt samme belysning?
Dramatik:
Er lyssætningen så dramatisk, at rummet omkring figurerne er udefineret?
Rum:
Er der dybde i billedet? Er der gjort brug af perspektiviske linjer, overlapning, “gradienter”, hvor elementer bliver mindre og mindre, farveperspektiv eller forskellige grader af detaljeringsgrad, hvor forgrunden står skarpt, mens baggrunden er sløret?
Farver:
Er billedet kontrastfyldt? Er det domineret af rene, klare farver, brogede farver eller pastelfarver? Er farverne med til at lede os rundt i billedet?
Beskuerens synsvinkel:
Hvorfra betragter vi billedet? Er det mest fugle-, frø- eller normalperspektiv?
Bevægelse:
Hvad sker der, hvis vi trykker på “play”?
Dynamik:
Er billedet roligt? Er det domineret af horisontale linjer og dæmpede farver? Eller er det primært domineret af diagonale eller bølgende linjer og klare, rene farver?
Figuration eller abstraktion:
I hvilken grad er billedet domineret af genkendelige billedelementer?
Teknik:
Hvordan er værket fremstillet? Kan man se penselstrøg eller fingeraftryk? Eller er teknikken skjult?
Materiale:
Hvilket materiale er værket fremstillet af? Er det oliemaling på lærred, skumgummi, marmor eller margarine?
Anders Troelsen, Kunstværk, udenværk og visuel kultur, 2022
Lise Gotfredsen, Billedets formsprog, 1998
Bente Scavenius, At læse billeder, 1989
Vibeke Wegener, Veje ind i billedet. Maleriets sprog, 2001
Hans Dam Christensen, Anders Michelsen, Jacob Wamber (red.), Kunstteori. Positioner i nutidig kunstdebat, 2002
Bent Fausing og Peter Larsen (red.), Visuel kommunikation, 1998: Erwin Panofsky: Ikonografi og ikonologi. Edmund Leach: Michelangelos Skabelsen - nogle strukturalistiske kommentarer. Roland Barthes: Billedets retorik. Søren Kjørup: Billedkommunikation. Peter Larsen: Billedet og historien - et diskussionsoplæg. Bent Fausing: Billedharmonier og driftønsker
Rudolf Arnheim, Art and visual perception, 2004
Thorhauge og Hejlskov Larsen, Museumsgrundbogen - Kunsten at læse et museum, 2008