Hellig kvindelig styrke centralt i Athen
En af de mere bemærkelsesværdige kirker i Athen er den lille kirke ved navn Agia Dynamis, der ligger på hjørnet af Metropoleos og Pentelis gaderne nær Syntagma. Har man først set kirken én gang, så glemmer man den ikke igen.
Det er egentlig ikke så meget kirken i sig selv, der gør den bemærkelsesværdig. Det er mere det forhold, at en flere etager høj, moderne mastodont af en bygning er opført hen over og rundt om den. Bygningen, der beskyttende omslutter eller provokerende maser sig ind på livet af den lille kirke, er opført i 1950erne. Oprindeligt husede bygningen det græske uddannelsesministerium, men i dag er det et 5-stjernet luksushotel, der rejser sig over kirken. Det er denne pudsige konstellation, der gør Agia Dynamis så bemærkelsesværdig.
Selve kirken er siden dens opførelse engang i 1500-tallet blevet restaureret gentagne gange, sandsynligvis så sent som i 2016, hvor den moderne bygning genopstår som luksushotel efter længere tids forfald. Sidst jeg så kirken lignede den absolut ikke en traditionel atheniensisk kirkebygning. Murene var pudsede, i den ene side af taget var der et klodset stort klokketårn og over indgangsdøren et halvtag med røde tegl.
Nu er alle senere tilføjelser fjernet, og murene er renset for maling og puds, så man kan gå på opdagelse i de mange byggesten og finde enkelte spolier eller genbrug af søjler, kapitæler og andre elementer, der tidligere har haft en helt anden funktion i en helt anden bygning. Taget er dog ingenlunde oprindeligt, men et senere tilføjet tegltag.
Inde i kirken er der en forholdsvis ny ikonostase i lyst lakeret træ med udskæringer. Øverst i midten af ikonostasen står der skrevet "Αγαπάτε αλλήλους", hvilket jeg sidder og reflekterer lidt over på én af de ialt tre stole, der er blevet plads til i det lille kirkerum. Jeg oversætter det umiddelbart til noget med at "elske andre", men vil gerne have den nøjagtige oversættelse.
I kirken er der en ældre kvinde. Det er hende, som passer kirken. Jeg spørger hende, om hun taler engelsk? Det gør hun ikke. Hun taler fransk og selvfølgelig græsk, hvilket jeg ikke gør. Hverken fransk eller græsk. Jeg forstår dog, at udtrykket (selvfølgelig) betyder "Elsk din næste". Hun spørger, hvilken religion jeg tilhører, hvortil jeg svarer, at vi er protestanter i Danmark. "Hvad er forskellen? Er protestanter monoteister?", spørger hun nysgerrigt. Jeg fortæller hende på et gebrokkent græsk-engelsk-fransk, at vi bestemt er monoteister, tror på Treenigheden og læser den samme Bibel, men at vi ikke bruger billeder til at kommunikere med Gud.
Den sidste bemærkning er startskuddet til en længere beretning. Kvinden præsenterer sig som Anastasia og går nu i gang med at fortælle om de vigtigste ikoner og symboler i kirken. "Kender du dobbeltørnen?", spørger hun og peger på udsmykningen i gulvet. Der er givetvis skrevet bøger om dette symbol, ørnen med de to hoveder, om dets oprindelse, udbredelse og betydning, men Anastasia forklarer mig kort, at dobbeltørnen symboliserer kirken, der siden 'det store skisma' i 1054 har været splittet i en østlig og en vestlig kristenhed. Det ene hoved vender mod vest, mod Rom, og det andet mod øst, mod Konstantinopel.
Når man først har fået øje på ørnen med de to hoveder, så ser man den alle vegne, når man besøger de græsk ortodokse kirker. Symbolet finder man både på diverse tekstiler, såvel som udskåret i træ på paneler, døre og stole. Det er i dag symbolet for den græsk ortodokse kirke og optræder i kirkeudsmykningen lige så ofte som korset.
Foruden ikonostasen er der flere ikoner i kirken, faktisk er der billeder overalt, dog ikke i loftet, der blot er en sortmalet trækonstruktion. På væggene er der malede ikoner, der repræsenterer forskellige helgeninder og helgener. Jeg kan læse mig til navne som Agia Paraskevi, Agia Aikaterini, Agios Dimitrios og genkender let Johannes Døberen med det afhuggede hoved på et fad.
Kirkens navn Agia Dynamis betyder noget i retning af 'hellig kraft' og refererer ikke, som man måske umiddelbart skulle tro, til helligånden. Navnet henviser til Jomfru Marias hellige kraft, den kraft, som gør hende særligt udvalgt til at være den, der bærer og føder Guds søn. Det er en kvindelig styrke, der er lidt ud over det sædvanlige.
Anastasia har taget mig med hen til en ikon, der er placeret i en smukt udskåret indramning i højre side af kirken. Det er den ikon, der repræsenterer kirken, Agia Dynamis, og altså Jomfruens hellige kraft. Med kropssprog og fagter forklarer hun, at det er ved denne ikon, at man kan bede en bøn om godt helbred, hvis man er gravid eller ønsker at blive det. Jeg kan se, at der er flere, der har efterladt små gaver i form af billeder ved ikonen, så måske der er flere, der har fået opfyldt deres ønske?
Ikonen forestiller ikke, som man måske skulle tro, Jesus fødsel i Betlehem, men derimod Jomfru Marias fødsel eller rettere Gudsmoders Fødsel, som man i den ortodokse kirke fejrer hvert år den 8. september. Det er også denne dag, at Agia Dynamis kirken har sin årlige festdag, så hvis man er i Athen den 8. september, så må det være et must at kigge forbi den lille kirke i Metropoleos gaden. Hils Anastasia fra mig, i daneza Eleni.
Foto: Helene Lykke Evers