Den islamiske fløj på Louvre

Mastodonten Louvre åbnede i september 2012 en ny udstillingshal for islamisk kunst, hvor der på nuværende tidspunkt er udstillet 3000 genstande, der rent geografisk repræsenterer området fra Spanien i vest til Indien i øst. Tidsmæssigt strækker udstillingen sig fra 700-tallet og frem til 1800-tallet. Afdelingen for islamisk kunst blev etableret i 2003 og råder over 18.000 genstande, hvilket betyder, at det er den største samling af islamisk kunst i Europa.

Til sammenligning viser Davids Samling i København omkring 2000 genstande fra samme geografiske område og samme tidsmæssige periode i den islamiske samling, der er blandt de ti væsentligste samlinger af islamisk kunst på verdensplan og den største af sin art i Skandinavien. Og så er der tilmed gratis adgang til museet.

Fra Davids Samling er jeg vant til at bevæge mig rundt i små intime, halvmørke rum, hvor oplevelsen vækker mindelser om de labyrintiske gader i den gamle bydel i Damaskus. Det er faktisk muligt at fare vild i den islamiske samling på Daivds Samling. Den fokuserede belysning er med til at fremhæve hver genstands unikke karakter, og jeg kan godt undre mig over, at folk ofte spørger mig, om de udstillede genstande er originale.

På Louvre befinder den islamiske udstilling sig i to store åbne sale, der ligger på hver sin etage. Den øverste etage er naturligt oplyst, mens den nederste etage er mørk og kunstigt oplyst. Overordnet betragtet virker udstillingen på mig som en stor messehal, hvor jeg går fra stand til stand uden egentlig at have en klar fornemmelse af retning eller forløb. 

Eftersom jeg just forinden har set den tematisk opbyggede og dialogsøgende særudstilling om Louvre Abu Dhabi, så virker den islamiske fløj til sammenligning åben, neutral, måske ligefrem holdningsløs i sin tilsigtede objektve kuratering. Louvre pointerer på deres hjemmeside, at udstillingen ikke er politisk kurateret, da de overlader dette fokus til Det Arabiske Institut.

I sin formidling påpeger Louvre dog, at den nye fløj for islamisk kunst i sig selv er en politisk håndsrækning til hele det islamiske samfund, som nu er optaget eller inkluderet i den store verdenskunstens historie. Etableringen af en fløj med islamisk kunst handler altså ikke blot om kunst, design og æstetik. Det handler måske endda først og fremmest om den franske stats inklusion og anerkendelse af den islamiske kultur som sådan. Det var da også den daværende franske præsident François Hollande, der officielt åbnede den nye afdeling.