Billedanalyse – billedets formsprog

Hvordan analyserer man et billede? Hvilke redskaber kan man bruge? Hvordan beskriver man det, man ser?

Dette kursus giver dig nogle enkle billedanalytiske redskaber, der gør det nemmere at analysere og italesætte billedkunst.

Sammen analyserer vi forskellige typer af kunstværker ud fra den formalanalytiske tilgang, hvor vi fokuserer på billedets formsprog og dets virkemidler såsom perspektivlære, linjer og flader, bevægelse og ro, lys og skygge, kolde og varme farver, geometriske og organiske former, teknik og materiale.

Kursusmateriale

KUNSTHISTORIE - Billedanalyse – billedets formsprog

Introduktion til kursets indhold og undervisningsmetode
Perceptionslære, balance i kaos, sanseillusioner, læseretning
Stil
Komposition, det gyldne snit
Rum, dybde, overlapning, perspektiv
Bevægelse, stilstand
Lys, mørke
Farvelære, grundfarver, komplementære farver
Menneskefiguren, figuration, abstraktion
Opsummering, perspektivering

 

At analysere betyder at opdele noget i dets bestanddele. De emner, som vi undersøger i den formalistiske billedanalyse er eksempelvis:

Stil, komposition, rum, perspektivlære, det gyldne snit, linjer, former og flader, lys og skygge, kolde og varme farver, geometri, plasticitet og teknik.

Når man tolker, så samler man de iagttagelser, man har fundet frem til under beskrivelsen og analysen og drager en konklusion. Hvad betyder arrangementet af figurer, former og farver for billedets indhold? Er der symbolske lag? Hvad fortæller billedet?
Vær opmærksom på, at en tolkning aldrig kan være helt objektiv, fordi din egen iagttagelsesevne, personlighed, viden og kultur spiller ind.

 

Man kan analysere et billede på mange forskellige måder:

En formalistisk analyse siger noget om billedets formsprog.
En ikonografisk analyse siger noget om billedets betydning.
En socialhistorisk analyse siger noget om, hvad billedet har været brugt til, og hvordan folk har opfattet det.
En feministisk analyse siger noget om kønnede magtstrukturer.

Beskriv billedet kort og præcist. Brug dine egne ord. Sæt kun ord på det, du kan se – ikke det, du ved eller føler. Du skal ikke dømme eller bruge værdiladede ord som grim eller pæn. Du skal forsøge at være objektiv.

 

Eksempler på spørgsmål du kan stille, når du undersøger et kunstværk:

Førstehåndsindtryk:
Hvad er der mest af? Hvad ser du først? Beskriv kun, hvad du ser, ikke hvad du føler, tror eller ved :)

Billedlæsning:
Vi læser gerne billedet fra venstre mod højre. Hvordan bliver vi ledt rundt i billedet af linjer, former, farver, lys og blikretninger?

Medielogik:
Et maleri, et fotografi eller en videoinstallation er gerne to-dimensionel, en skulptur tre-dimensional, en rum-installation en totaloplevelse. Undersøger eller udfordrer kunstværket de traditionelle dimensioner? Har skulpturen en “forside”? Virker maleriet tre-dimensionelt “illusionistisk”? Er videoen “rumlig”? Bruger installationen de eksisterende rum, eksempelvis Cisternerne?

Komposition:
Hvordan er billedets delelementer arrangeret i forhold til hinanden?

Højre venstre side:
Er der flest elementer i højre eller venstre side? Hvis der er “overvægt” i højre side, er der så et “anker” i venstre side?

Forgrund, mellemgrund, baggrund:
Hvilke elementer er placeret i forgrunden, mellemgrunden og baggrunden?

Symmetri:
Er billedets elementer ligeligt placeret på billedfladen omkring en symmetriakse?

Det gyldne snit:
Er der nogle billedelementer, der er forskudt i forhold til midtaksen, så de får særlig opmærksomhed?

Diagonal:
Er billedet komponeret omkring en eller flere diagonallinjer, der følger læseretningen?

Trekantskomposition:
Er billedet komponeret omkring tre linjer, der danner en trekant, der enten skaber ro eller dynamik i billedet?

Cirkelkomposition:
Er billedets elementer placeret på billedfladen, så de danner en cirkel? Eller en retningsbestemt oval?

Linjer og former:
Er billedet domineret af vertikale, horisontale, diagonale eller bølgende, organiske linjer eller former?

Kontur
Er der brugt markante konturer omkring figurerne i billedet? Eller er overgangene slørede?

Detaljer:
Er billedet så detaljeret, at du fornemmer genstandenes materialitet?
Er der fokus på genstandenes overflade?

Tyngde:
Er der slagskygge og lysindfald i billedet, der giver billedets elementer tyngde?

Lys:
Er der en naturlig eller kunstig lyskilde i billedet? Eller ser vi blot lysets effekt på billedets elementer? Er der en ensartet belysning i billedet? Er alle elementer underlagt samme belysning?

Dramatik:
Er lyssætningen så dramatisk, at rummet omkring figurerne er udefineret?

Rum:
Er der dybde i billedet? Er der gjort brug af perspektiviske linjer, overlapning, “gradienter”,  hvor elementer bliver mindre og mindre, farveperspektiv eller forskellige grader af detaljeringsgrad, hvor forgrunden står skarpt, mens baggrunden er sløret?

Farver:
Er billedet kontrastfyldt? Er det domineret af rene, klare farver, brogede farver eller pastelfarver? Er farverne med til at lede os rundt i billedet?

Beskuerens synsvinkel:
Hvorfra betragter vi billedet? Er det mest fugle-, frø- eller normalperspektiv?

Bevægelse:
Hvad sker der, hvis vi trykker på “play”?

Dynamik:
Er billedet roligt? Er det domineret af horisontale linjer og dæmpede farver? Eller er det primært domineret af diagonale eller bølgende linjer og klare, rene farver?

Figuration eller abstraktion:
I hvilken grad er billedet domineret af genkendelige billedelementer?

Teknik:
Hvordan er maleriet malet? Kan vi se penselstrøgene? Eller de slørede?

Materiale:
Hvilket materiale er vækker fremstillet af? Er det oliemaling på lærred, skumgummi, marmor eller margarine?